Pædagogik

 

Pædagogisk Læreplan 

Hvad er Læreplaner 

De pædagogiske læreplaner, skal med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning, beskrive vores pædagogiske grundlag, vores mål for læring, vores fokus på børn med særlige behov og vores metoder til dokumentation og evaluering af vores arbejde.  

Arbejdet med Børnemiljø – det fysiske, psykiske og æstetiske – er indarbejdet i læreplanen.  

Pædagogisk Grundlag  

Grundlaget for læring og udvikling hos vores børn er, at atmosfæren i huset er god, så den basale tryghed og trivsel har gode vilkår.  

  • At det enkelte barn føler sig set og anerkendt 
  • At de voksne er opmærksomme, omsorgsfulde og nærværende 
  • At sprogtonen er positiv og anerkendende 
  • At fællesskaber foregår i en positiv stemning med plads til forskellighed 
  • At der er gensidig respekt, både børnene imellem og i forholdet mellem børn og voksne. 
  • Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. 
  • Når børn lærer skelner vi mellem det psykiske læringsrum og det fysiske læringsrum. 

 

Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. 

Når børn lærer skelner vi mellem det psykiske læringsrum og det fysiske læringsrum. 

 

Det psykiske læringsrum kan udtrykkes som graden af den koncentration, opmærksomhed og fordybelse, der er i læringssituationen.  

Koncentrationen opstår i aktiviteter, hvor børnene retter deres opmærksomhed mod handlinger, som andre børn eller voksne foretager sig, eller hvor det enkelte barn fordyber sig alene.  

Et eksempel: To børn er dybt koncentrerede i gang med at samle dyr på legepladsen. Et tredje barn opdager dette og forhandler sig til at være med. Børnene lukker alt andet ude og kommer herved i en tilstand, hvor de er koncentrerede, involverede og fokuserede.  

Børnene oplever, at der er en tilpas udfordring i det nye, i forhold til de kompetencer og færdigheder, de allerede har og opnår herved en tilstand af mening, nydelse og spænding.  

 

Her er det vigtigt at give tid, ro og plads til børnenes egen fordybelse og undlade at afbryde dem. 

I andre situationer er det pædagogens opgave at gribe øjeblikkets mulighed for læring og udvikling – at støtte op om det, børnene allerede er fokuseret på og videreudvikle dette.  

En af de største pædagogiske udfordringer er at tilpasse den pædagogiske indsats i forhold til børnenes behov.  

Som helhed er det vigtigt at pædagogen er i stand til at indleve sig i børnenes verden, skabe tætte relationer og være gode rollemodeller for børnene.  

 

Det fysiske læringsrum – kan udtrykkes som de faktiske fysiske rammer for læring, vi skaber og stiller til rådighed. Det kan være organisering af dagligdagen, så vi sikrer, at der er tid, ro og mulighed for fordybelse uden forstyrrelser. Det kan f.eks. være at pædagogen laver musik med en lille gruppe børn i et afsondret lokale, uden at blive forstyrret eller at skulle forholde sig til andre børn og deres behov.  

Det fysiske læringsrum er også indretning af inspirerende og udfordrende miljøer inde og ude, som kan pirre børnenes nysgerrighed og give lyst til nye lege og aktiviteter. Det kan f.eks. være at introducere et nyt materiale for børnene, eller at indrette rummene alsidigt, så de giver mulighed for forskelligartede lege, fordybelse eller fysisk udfoldelse.  

Der skal ude som inde være foranderlige materialer til rådighed, som f.eks. maling, papir, lim, brædder og sten. Der skal være udklædningstøj og rekvisitter, som giver børnene mulighed for at eksperimentere, konstruere og udvikle deres fantasi og kreativitet.  

Der skal være legetøj og spil tilpasset forskellige udviklingstrin – og områder.  

 

Børn lærer på forskellige måde, de har individuelle ressourcer og færdigheder, som er afgørende for, hvad de lærer.  

Læring er forandringsprocesser, hvor børnene omformer og udvikler den viden, de har i forvejen. De lærer i forskelligt tempo og i forhold til modenhed, indre overskud, interesser og meget mere. 

Vi ved derfor rent faktisk ikke, hvad børn har lært, når vi ”lærer” dem noget. 

”Øvelse gør mester”. Dette opleves dagligt mange gang i børnehaven. F. eks. når et barn får fornemmelsen af, hvordan kroppens bevægelser kan få gyngen i svingninger. Når denne øvelse mestres og lagres i kroppen, er lysten der allerede til nye udfordringer. Det kan være at stå op og få mere fart på. Børnene inspirerer hinanden til nye aktiviteter. De opfordrer og hjælper hinanden. De små børn lærer af at se de store og mere erfarne, og forsøger sig derefter selv. Vi lærer af at være sammen med hinanden.  

 

 

 

En enkelt aktivitet stimulerer barnet indenfor flere områder: 

En skovtur: 

Vi går ikke kun for at gå, men for at opleve. Det kan være fordybelse i og snak om skovsnegle eller at følge naturens gang, ved at komme de samme steder mange gange om året. Vi kan også få en snak om miljøet og om at passe på naturen. Er det forår kan vi smage på bøgebladene. Om sommeren kan vi bygge huler. Om efteråret kan vi lave snevejr med bladene. Om vinteren rulle os i sneen og kælke.  

Motorikken styrkes ved at børnene klatrer, løber, ruller sig, slæber grene og bygger huler. Skoven er også et sted, hvor fantasien udvikles. Et træ kan blive en farlig trold eller en sten til en økse. I skoven opfinder børnene selv legetøjet og legeredskaberne. Vi bliver ofte på et sted for at give børnene mulighed for at udvikle legen i længere tid. På skovture er der også god mulighed for, at børn og voksne kan få en snak på tomandshånd, selv om vi er mange af sted.  

 

 

.